Rejs i Europa, Sommerferie

Athen og Egina i skolernes sommerferie til favørpris

En billig uge i Athen og Egina i skolernes sommerferie

I skolernes sommerferie stiger priserne på alle ture sydpå. En chartertur til Athen koster nemt DKK 20- 25.000 for fly og hotel for en familie på 4. Der er dog ingen grund til at betale denne pris, for med snilde kan man sagtens selv finde og sammensætte en både mere indholdsrig og meget billigere tur.

Start med at flyve ud fra Hamburg, hvor jeg har fundet et fly  tur/retur for hele familen til kun DKK 4005,- med afgang 5. juli og hjemrejse 12. juli. Vel ankommet til Athen kan man snuppe en nat i byen – f.eks på det hyggelige Marina Athens Hotel, hvor en familie på 4 bor for DKK 500 per nat. Taxi fra lufthavn til hotel koster ca DKK 370 og bookes nemt på forhånd gennem Athens info guide. Efter en dejlig nats søvn er det tid til lidt opdagelse i Athen, og man må i Athen  absolut ikke snyde sig selv for et besøg på Akropolis.

Efter en god dag med oplevelser er det tid til at tage færgen til den nærliggende ø Egina – 15 km sydvest for Athen. Færgeturen bookes gennem Aeginagreece.com. Turen til den smukke ø tager omkring 40 minutter og koster Euro 23 for voksne og halv pris for børn. På Egina bor man dejligt og hyggeligt hos Esperides Maisonettes, hvor 4 mennesker kan bo 6 overnatninger for DKK 3300. Efter 6 dages dase og badeferie venter returrejsen fra Egina til Athen og videre i lufthavnen, hvor flyet til Hamburg letter om eftermiddagen.

Et hurtigt regnestykke over ferien ser således ud:

Fly 4005
Hotel Athen 500
Færge t/r 560
Hotel Aegina 3300
Taxi lufthavn t/R 740
I alt  9105

 

Derfor – spring ud i en dejlig selvkomponeret tur til sommer – det er altid en fantastisk fornemmelse af få ting til under halv pris.