Efterårsferie, Rejs langt væk

Miami og krydstogt i Caribíen i skolernes efterårsferie

Carnival Dream

Miami og krydstogt i Caribien i skolernes efterårsferie

Mindst en gang i livet bør man prøve et krydstogt sammen med amerikanerne. Det er en fantastisk og meget amerikansk oplevelse.

Dette indlæg tager udgangspunkt i et 6 dages krydstogt, hvor man stævner ud fra Miami og har stop på Jamaica, Cayman Islands og Mexico (Cozumel). Om sommeren koster en sådan oplevelse typisk noget mere end end om efteråret. Oplevelsen er dog bestemt  mindst lige så stor og varm i efteråret. Heldigvis er der skoleferie i oktober også, og med et par enkelte ekstra fridage, kan man fint strikke en dejlig tur sammen.

Start med at flyve ud fra Hamburg, hvor en billet kan fås for DKK 2957,- per person med afgang den 13. oktober og hjemrejse fra Miami igen den 23. oktober. På den måde ankommer man til Miami 2 dage før krydstogtet og har et par dage efter.

I Miami sover man rigtig fint på Princess Ann hotel , hvor et værelse for 4 personer koster DKK 1160 for 2 nætter.

Krydstogt 1

Efter et par dage i Miami er det tid til krydstogtet. Dette er naturligvis bestilt hjemmefra gennem f.eks Carnival Cruises. Her er der 15. oktober en rigtig god pris på et 6 dages krydstogt som skitseret, hvor man bor 4 personer i kahyt med Balkon for DKK 16.650 alt inklusiv. Når man taler alt inklusiv på et amerikansk krydstogtskib, er der virkelig noget om snakken. Her er mad og drikke i total overflod og adgang til et væld af aktiviteter. FANTASTISK oplevelse.

Der annonceres for guidede ture på de steder, hvor man stævner ind med skibet. Det er der dog  ingen grund til at betale penge for. Man kan sætte sig lidt ind i tingene hjemmefra og booke en taxa, når man ankommer til stedet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på tiden. Skibet venter ikke, hvis man ikke når tilbage i tide.

Totalbudget for 4 overnatninger i pulserende Miami og 6 dages oplevelse og alt inklusiv luksus på krydstogt i Caribien er:

Miami og Krydstogt i Caribien
Fra Hamburg 4 personer
Fly DKK 11828
4 overnatninger i Miami DKK 2320
6 dages krydstogt alt inkl. DKK 16650
I alt DKK 30798
Per person DKK 7700